Som tidligere skrevet må fotografer arbejde på alle tider af døgnet. Op klokken 3, et hurtigt bad og en lille køretur på en lille times tid. Denne flotte solopgang er taget mens vi ventede på at politiet skulle indfinde sig Østerild Plantage.
Solopgang i Østerild Plantage. Foto: Henrik Bo
Det er iøvrigt disse maskiner som politiet skal hjælpe med, at få over i det område af skoven, hvor første etape af træer skal fældes.
Som fotograf må man ofte tidlig op om morgenen. Denne uge bød på to af slagsens, fordi vi havde på fornemmelsen at Thisted Politi ville forsøge at rydde lejren med demonstranterne i Østerild Plantage.
Politiet førsøger at slæbe en lokal aktivist væk. Foto: Henrik Bo
Man forsøgte med vanlig nordjysk temperament og 8 lokale betjente. De kunne dog intet stille op mod de mange aktivister og realt set ønskede de lokale betjente heller ikke at bruge magt for at få de to træfældningsmaskiner ud. Man møder jo hinanden i det lokale supermarked dagen efter.
Vindmølle testcenter skal placeres i Østerild og politiet fra Thisted forsøgte uden held at få dem ud af indhegningen. Foto: Henrik Bo
Men fotografisk en god opgave, gode billeder og en lavt hængende sol som gav lidt udfordringer i Photoshop. Mobil dækning i Østerild Plantage er faktisk lidt af en udfordring, jeg fandt dog i den ene side af bilen to streger på 3 Routeren og fik sendt 13 billeder til webredaktionen.
Politiet giver op og kører maskinerne tilbage i indhegningen. Foto: Henrik BoDer var glæde blandt aktivisterne. Foto: Henrik Bo