Tear Sheets med iPad

De fleste aviser har i dag en iPad læser til deres avis og her er NORDJYSKE Medier ingen undtagelse. Hvis man gerne vil have lagt sine avissider ind på sin hjemmeside for at vise hvad man har lavet og hvordan det er brugt kan man lave en skærmdump direkte på ens iPad. Man holder Home knappen nede mens man trykker en enkelt gang på tænd/sluk knappen. Skærmdump vil ligge i ens fotoalbum og kan med diverse fotoprogrammer beskæres o.s.v.

Nordjyske's kulturforside
Artikler inde i kultur tillægget.

Herefter er det blot at overføre billederne til ens hjemmeside enten direkte fra iPaden eller via ens computer. Dette virker naturligvis også med iPhone.

Russisk coaster på grund

Lige uden for Løgstør gik en russisk coaster på grund og i løbet at de 30 minutter som jeg var på stedet svingede vejret lige fra solskin til kraftig regnvejr. Billede havnede på forsiden af NORDJYSKE Stiftstidende og lidt farve tv til 24NORDJYSKE.

Russisk coaster på grund ved Løgstør, her med byskiltet i forgrunden. Foto: Henrik Bo

Badminton på 6400 ISO

Der burde være en lov som forbyder at fotograferer i haller med dårlig lys. Eller hvis det bare var muligt at de også ville tænde tv lyset når vi pressefotografer er i hallen. Her er det en helt ny Arena Nord hal i Frederikshavn.

Vendsyssel Elite Badminton mod Greve i Arena Nord I Frederikshavn. Yao Jie fra VEB vandt over Li Wenyan fra Greve. Foto: Henrik Bo

Men Nikon D3 klarede den og se billedhjul på NORDJYSKE her.