Tillykke

Jægerkorpset fejrede lørdag deres 50 års jubilæum på havnen i Aalborg. For en gangs skyld havde jeg fri og kunne nyde de 90 minutter sammen med min søn Peter fra Limfjordsbroen. Jeg havde smuglet et lille Nikon D3 kamera med og en 70-200mm.

Helikopter landede på Limfjordsbroen i Aalborg. Foto: Henrik Bo
F16, Herkules, helikopter og jægersoldater viste en almindelig dag på kontoret. Foto: Henrik Bo

Se iøvrigt min lille historie fra 1989 og se min kollega’s billedhjul fra dagens opvisning her på www.nordjyske.dk.

Tear Sheets med iPad

De fleste aviser har i dag en iPad læser til deres avis og her er NORDJYSKE Medier ingen undtagelse. Hvis man gerne vil have lagt sine avissider ind på sin hjemmeside for at vise hvad man har lavet og hvordan det er brugt kan man lave en skærmdump direkte på ens iPad. Man holder Home knappen nede mens man trykker en enkelt gang på tænd/sluk knappen. Skærmdump vil ligge i ens fotoalbum og kan med diverse fotoprogrammer beskæres o.s.v.

Nordjyske's kulturforside
Artikler inde i kultur tillægget.

Herefter er det blot at overføre billederne til ens hjemmeside enten direkte fra iPaden eller via ens computer. Dette virker naturligvis også med iPhone.

Russisk coaster på grund

Lige uden for Løgstør gik en russisk coaster på grund og i løbet at de 30 minutter som jeg var på stedet svingede vejret lige fra solskin til kraftig regnvejr. Billede havnede på forsiden af NORDJYSKE Stiftstidende og lidt farve tv til 24NORDJYSKE.

Russisk coaster på grund ved Løgstør, her med byskiltet i forgrunden. Foto: Henrik Bo

Badminton på 6400 ISO

Der burde være en lov som forbyder at fotograferer i haller med dårlig lys. Eller hvis det bare var muligt at de også ville tænde tv lyset når vi pressefotografer er i hallen. Her er det en helt ny Arena Nord hal i Frederikshavn.

Vendsyssel Elite Badminton mod Greve i Arena Nord I Frederikshavn. Yao Jie fra VEB vandt over Li Wenyan fra Greve. Foto: Henrik Bo

Men Nikon D3 klarede den og se billedhjul på NORDJYSKE her.

Indtryk fra VISA POUR L`IMAGE 2011 i Perpignan

Da jeg sidste år var i Perpignan til årets festival, fik jeg den indskydelse at det kunne være fedt at sende alle NORDJYSKE Mediers fotografer på efteruddannelse dernede. Jeg var godt klar over at vi ikke kunne komme afsted alle sammen på samme tid – men halvdelen i år og den øvrige halvdel næste år.

Efter at have forespurgt vores ledelse og fået accept til at arbejde videre med projektet og ansøge forskellige fonde blev det pludselig til virkelighed. Her nedenunder kan i se en række billeder fra i år.

En af de bedre udstillinger var med den engelske fotograf Peter Dench og som i alt sin enkelthed er hverdags billeder fra England. En flot og humoristisk udstilling, men vi har også vores egen skæve fotograf på NORDJYSKE. Se Martin Damgårds hjemmeside, som i øvrigt hedder billedfabrikken.dk.

Alle billederne er taget med Fuji X100 og billedbehandlet på iPad med Snapseed.

Jeg var ikke meget for det, men……

For nogle uger siden var jeg til polterabend og en af disciplinerne var at springe ud fra Jægerkorpset tårn på Flyvestation Aalborg.

Fotografen på den anden side. Foto: Georg Høfler

Et frit fald på utrolig mange meter og svæve hen over jorden – FEDT. Men jeg måtte desværre efterlade min nyindkøbte Fuji X100 til andre – det var sgu uhyggelig.

Det er i øvrigt et rigtig fantastisk kamera, med utrolig mange irriterende elementer. Men hold da helt op, hvor billeder er flotte. Mere om dette senere.