Høsten skal i hus

I sidste uge var jeg i Skagen for, at fotograferer en fodbold kamp mellem Skagen og Hobro i pokal turneringen. Sent om aftenen på vej tilbage til Aalborg så jeg på markerne ved Hirtshals en kæmpe mejetærsker med et lyspanel til at oplyse det meste af marken. Og så tænkte jeg, at det måtte jeg lave senere på ugen til vores tv kanal 24NORDJYSKE. Da jeg fortalte om det i fotoafdelingen sagde min gode tv kollega Mette Nielsen at hun ville med.

Videoen er skudt på Nikon D4 med linserne 70-200mm bl. 2.8, 35mm bl. 1.4, 14-24mm bl. 2.8 og 24-120mm bl. 4.0 og optagelserne er lavet mellem klokken 20.30 og indtil klokken 23 om aftenen.

Vi har brugt ISO helt op til 6000 og når man ser billederne på en ordentlig monitor er det bare helt fantastisk ud. Men det er selvfølge en fordel, at holde ISO’ en nede for der bliver billederne selvfølgelig flottest.

Interviewet er lavet på et lille sæde ved siden af Jens, som har et studiejob med at køre mejetæsker i sin sommerferie fra Aalborg Universitet. Lyden optog jeg med microport mens vi kørte rundt og høstede. Lyset er udelukkende kabinelyset i mejetærskeren og jeg brugte en 14-24mm, men udelukkende på 14mm.

Dagen efter var faktisk den helt store arbejdsdag, fordi bilen lignede noget som jeg aldrig har set før. Den var så støvet og beskidt at jeg måtte bruge det meste af 3 timer på at gøre den ren både ind og udvendig.

Jeg fik i øvrigt også forsiden om lørdagen på NORDJYSKE Stiftstidende.

Forsiden af © NORDJYSKE Medier.
Forsiden af © NORDJYSKE Medier.

Men jeg synes resultatet var anstrengelserne værd, også det med at rengøre bilen.

Leave a Reply