Nikon Capture NX-D i beta version frigivet

Hører du til dem som har brugt Nikon Capture NX2 er der muligvis godt nyt. Nikon har sendt deres nye software ud i en beta version og de forventer, at have den endelige version klar til sommer.

Personligt synes jeg, at Capture NX2 er rigtig god og efter min mening den bedste på markedet til, at konverterer mine NEF filer fra mit Nikon D4 kamera. Men ærligt sagt, så er bruger fladen i Capture NX2 ganske forfærdelig, Det er der rettet op på i Capture NX-D, men det nye software mangler mange af de funktioner som fandtes i NX2. I NX2 var der blandt andet indbygget U point teknologi som NIK software (nu Google) har rettighederne til.

Capture NX-D
Capture NX-D

Så jeg tror, at tanken med Capture NX-D er ment som en RAW konverter, hvor man efterfølgende kan arbejde videre i Photoshop eller lignede. Hvis de får lavet en ligeså god RAW behandling som i deres tidligere software, så er det virkelig spændende.

Nikon Capture NX-D
Nikon Capture NX-D

Man kan lave hvidbalance, ændre farveprofil, levels og curves, lens correction, unsharp mask, noise reduction, active D-lightning, batch settings til andre filer, konverterer NEF filer til tiff og jpg og meget mere.

Man kunne allerede nu godt tænle sig, at Nikon havde inkorporeret local adjustments a la den som findes i blandt andet Photoshop, Lightroom og Aperture. Alternativt, at man kunne brusche en curve ind forskellige steder i billedet.

Man kan hente beta versionen her som virker indtil den endelig version er frigivet og husk, at komme med feedback og ønsker her. Se pdf her med de forskellige værktøjer i Capture NX-D. Vær opmærksom på at Nikon fraskriver sig alt i om med at softwaren er i beta version. Så hvis du vil være sikker på ikke at ødelægge dine filer vil det nok være en god ide, at prøve softwaren af på en kopi af dine billeder.

Nikon Capture NX2 koster omkring 2000 kroner incl. moms og hvorvidt Capture NX-D kommer med i kassen når man køber et Nikon kamera eller det er betalings software vides ikke endnu.

Leave a Reply